Hej igen.
Jeg er da bare god til, at springe en dag over :). Nej men jeg havde en rigtig god dag igår. Jeg tog som sagt til Virginia Beach med to veninder, så min dag startede kl. 05.00 og sluttede kl. 02.00 - så en lang dag!
Min veninde samlede mig op ved vores Starbucks cafe omkring kl. 06.40 (hun var noget forsinket). Så i mellemtiden fik jeg lige snakket med en ældre herre og hans hun, nååh den var sød - og våd :P. Efter at havde sagt farvel, samlede min veninde og jeg den sidste pige op, og så var vi på vej til Virginia Beach. Det tog os ca. 4,5 time. Da vi kom til stranden var det lidt overskyet, men solen slog da igennem skyerne engang imellem. Men den var ikke helt stærk nok, så vi blev overrasket af et kraftigt regnskyld - I skulle have set os, vi lignede tre drukne mus efter den omgang. Så vi valgte at gå tilbage til bilen, for at klæde om. Hvorefter vi gik en tur i byen, før vi gik tilbage til stranden en sidste gang, her fik vi taget en masse billeder.
Inden vi tog hjem, fandt vi en lille restaurant og fik noget aftensmad, og pigerne fik købt nogen kjoler - men ikke mig, fandt ikke noget der var min smag. Klokken blev først 21.40 før vi forlod Virginia Beach, og så var det ellers en ca. 4 timer tur hjemad igen. Så jeg låg som sagt først i min seng kl. 02.00, men til gengæld havde jeg en rigtig hyggelig dag sammen med pigerne :D.
I dag har jeg ikke de store planer, skal slappe af og forhåbentlig lige Skype lidt med nogen derhjemme. Inden min værtsmor, værtspige og jeg tager til koncert med nogen som synger ABBA sange i aften, glæder mig! Det skal nok blive hyggeligt. Så må vi se hvornår jeg kommer i seng i aften.
Men det var vidst alt for nu. I må have en forsat god dag.
Hilsen Nathalie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar